Onsdag den 20. juni:
Har i dag haft tilsyn.
Alt var naturligvis i den skønneste orden.
Der blev set på sikkerhed, børnenes udfoldelsesmuligheder, trivsel og udvikling.
Alt ok -)
Torsdag den 3. maj:
I dag har vi fejret "Den Private Dagplejes Dag" ved at mødes med nogle af de andre private dagplejere, oppe i Ringsted by, på plænen ved Sankt Bendts Kirke.
Vejret var jo helt fantastisk. Blå himmel og kun solskin, stort set ingen vind.
Vi tog cyklen derop. Det var en skøn oplevelse at komme ud og mærke naturen på vores vej, og vi kunne tale om alle de ting vi så på vores vej, og vi kunne dufte til de skønne gule raps marker.
Da vi kom frem gik der ikke længe før der var gang i aktiviteterne og de forskellige lege børnene havde mulighed for.
Der var tunneller til at kravle igennem, bolde man kunne lege med, balloner, sæbebobler, og selvfølgelig alle de andre børn.
Det var et hit! Og alle hyggede sig.
Vi spiste vores medbragte mad, og kort tid efter var det tid til bleskift, og så gik turen hjemad.
Børnene var godt maste nu, og Wilfred faldt da også i søvn på vejen hjem ;-)
Men sikke dog en skøn og herlig formiddag vi har haft.
Fredag den 27. april 2012:
I dag var det udflugtsdag.
ALLE skal med. Børn og forældre. Morten og mine egne piger, Katrine og Alberte var også med.
Vi tog til Legejunglen i Køge.
Startede med at alle kom og hentede deres børn kl. 14:30, hvorefter vi kørte i samlet trop mod Køge.
Vi var 20 personer i alt.
Efter ankomsten fik børnene hurtigt taget hul på legelandet, og gik til den på rutsjebaner, klatrerum og masser af bolde.
Forældrene gav den også gas, og morede sig også med spillemaskiner, hoppeborge og andet.
Der blev også tid til lidt snak forældrene imellem. Og ved 17 tiden spiste vi den medbragte mad.
Lige ved lukketid (kl. 18:00) holdt vi lidt afslutning for Mathilde, da hun starter i børnehave på tirsdag (den 1. maj).
Det var en helt vidunderlig eftermiddag. Tror alle hyggede sig og nød turen.
Børnene var MEGET trætte til sidst, men det var der jo ikke noget at sige til.
Tak til forældrene for opbakningen til arrangementet, og tak til Legejunglen for god service.
Det bliver nok ikke sidste gang vi tager dertil.
Billeder er lagt ind under "Billeder/ Legejunglen 27. april 2012"
Fredag den 13. april 2012:
I dag har vi endnu engang været ude på en lille gåtur i forlængelse af vores leg i haven, her til formiddag.
I dag talte vi meget om de blade, der stadig ligger i et tykt lag et sted på vejen vi passerer på vores rute.
Jeg spurgte Mikkel & Mathilde om de vidste hvor bladende kom fra - hvorpå de svarer "Derinde fra...." som er fra haven vi går forbi :-)
"Nej.." siger jeg så. "Bladene er faldet ned fra træerne..." "Det sker om efteråret når det begynder at blive koldt.."
"Og så bliver det jul" siger Mathilde... sødt.
Dernæst fik vi så en snak om, at nu begynder der at komme nye blade på træerne, fordi det nu er forår. Og snart, når det bliver rigtigt varmt, så er det sommer - og så skal vi have shorts på... "Fodboldshorts..." siger Mikkel... :-))
Torsdag den 12. april 2012:
Tiden går ufatteligt hurtigt. Så jeg glemmer lidt at skrive i dagbogen herinde. Skal nok forbedre mig ;-)
Nu er Påsken overstået. Der er lidt mere forår i luften, selv om der stadig er kolde dage og blæsevejr.
Vi er dog ude dagligt. I kortere eller længere tid, afhængig af vejret.
I dag var vejret til formiddag helt vidunderligt. Vi var derfor ude HELE formiddagen, og frokosten blev også indtaget udendørs.
Der bliver gået til den med leg, udvikling og læring.
De små (Emma, Wilfred og Silas) kommer nærmere og nærmere det at kunne gå selv.
Det er en fornøjelse.
Mathilde og Mikkel tonser som sædvanligt også bare derud af. Vi taler meget om alting, og sproget udvikles i stor stil dagligt.
Onsdag 14. marts 2012.
Solen stråler på himlen, fuglene kvidrer og det begynder at ligne forår.
Vi ser på masser af blomster der titter frem alle vejne, og på vores gåture får vi rigtigt set, at naturen er ved at forandre sig
Silas startede hos os den 1. marts og er nu fuldbyrdet medlem i gruppen, altså faldet helt og holdent til.
Vi er alle ude og mærke foråret både formiddag og eftermiddag. Både børnene og jeg nyder udelivet.
Inden så længe skal vi i gang med vores lille køkkenhave og få plantet krukkerne til med blomster.
Fredag 27. januar 2012.
Jeg har nu fået indkøbt mig en skøn institutions klapvogn med servostyring og med plads til 4 børn.
Vi har været på flere gåture med den - og den er suveræn.
Endnu bedre er, at jeg også har købt mig den længe ønskede ladcykel med el-motor, også med plads til 4 børn (med seler, kaleche med vinduer i og det hele).
Jeg glæder mig SÅ meget til alle de udflugter vi skal på med den, hvor børnene rigtig kan se, lytte og dufte til naturen.
Mandag 2. januar 2012:
SÅ er dagen kommet, hvor Dittes Dagpleje havde første åbningsdag.
Jeg har glædet mig SÅ meget til denne dag - og alle de mange næste der kommer.
Alle mand på dæk i dag. Velkommen til 2012 og velkommen til Emma som også starter i dag