Børnehulen Dittes Private Pasningsordning

Hvad er Privat Pasningsordning


Hvad er forskellen på Kommunal dagpleje og Privat Pasningsordning?

Kommunal dagpleje:
I betaler 3.051,- pr. måned (Ringsted Kommune) i 11 måneder om året (2019 pris)
for pasning 48 timer om ugen.
Dagplejeren får løn af kommunen.

Privat Pasningsordning:
En privat børnepasser bliver betalt af forældrene, og forældrene får så 75% af betalingen dækket som tilskud, der bliver betalt af kommunen (kaldet "frit-valgs-ordning). Der er dog et max. tilskud som er forskellig fra kommune til kommune, og bliver reguleret 1 gang om året.

Forældrene betaler til børnepasseren 12 gange om året, og forældrene får tilskud 12 gange om året.

Her hos mig koster en plads 8.800,- kr pr. måned - 12 måneder om året. (2019)
Tilskuddet fra Ringsted Kommune er 6.173- (2019) - 12 gange om året.
Så egenbetalingen er 2.627,- pr. måned i 12 måneder. Stort set samme pris som den kommunale dagpleje.

Hos en Privat Pasningsordning er omsorgsgiveren helt på samme måde som den kommunale dagplejer, godkendt i hjemmet til at passe børn.
Der føres tilsyn fra kommunen ved både anmeldte og uanmeldte besøg af en tilsynsførende pædagog ansat af kommunen.

I en Privat Pasningsordning skal børnepasseren selv visitere børn og føre ventelister.
Indmelding foregår udelukkende gennem pasningsordningen.

En privat børnepasser anskaffer selv de ting, der skal bruges til børnene (legetøj, sandkasse, udendørs legetøj, klapvogn til når vi skal på tur, osv. osv.)

Hvordan?
Uanset om Jeres barn skal passes i et kommunalt tilbud eller hos en privat børnepasser, skal barnet skrives op iden digitale pladsanvisning på Borger.dk, ret hurtigt efter fødslen.

Hvis I vil have Jeres barn passet hos en privat børnepasser, er det vigtigt at I tager kontakt (meget tidligt) til den private børnepasser, aftaler et besøg og hvis I vælger pladsen, så laves der en kontrakt. 
Inde på den digitale pladsanvisning vælges der "Privat Børnepasning" og det skal fremgå tydeligt - og derefter laves der en ansøgning om tilskud privat børnepasning (sammen med dagplejeren), som sendes til bopælskommunen.

Søskendetilskud:
I kan få søskende tilskud, hvis I har mere end ét barn i husstanden, der er meldt ind i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning. Det betyder, at I skal betale fuld pris for den dyreste plads, men kun halv pris for de øvrige pladser i offentlige dagtilbud.
Ved privatpasning kan I få et søskendetilskud på 85% af det billigeste alderssvarende dagtilbud i kommunen.

I kan sagtens få en plads hos mig, selvom I ikke bor i Ringsted Kommune.

Man kan ikke ansøge om økonomisk friplads til privat børnepasning i Ringsted Kommune - desværre. Det er ret så trist, for det er samtidig en misligeholdelse af fritvalgsreglen i dagtilbudsloven.

Hvis I har spørgsmål - ring til mig.

Børnehulen Dittes Private Pasningsordning | Kværkeby Stationsvej 18, 4100 Ringsted - Danmark | Tlf.: 26 25 36 84 | ditteskriver@yahoo.dk